Fur Børnehus på gårdbesøg

”Jens Hansen har en bondegård…” lyder det i en børnesang, men det har Jens Madsen også her på Fur. Og hans gård fik torsdag den 24. april besøg af børnene fra Fur Børnehus. Klokken 9 var der gående afgang fra Børnehuset og knap en time senere nåede flokken frem til Elvergården i Debel. Her ventede Jens og Hanne Helene og alle gårdens dyr på det fornemme besøg.
 

Inden for de seneste uger, var der kommet omkring 50 lam til verden, der alle gik sammen med deres fåremødre indendørs i den gamle stald. Høns, kyllinger, kaniner og køer var der også, så det er næsten overflødigt at sige, at det blev et meget vellykket besøg.
 
Elvergården er vant til besøg. I forrige weekend havde gården Åben Stald og mere en 300 fra nær og fjern benyttede sig af muligheden for at se en dansk bondegård, som endnu har meget fælles med det landbrug, som for et par generationer siden prægede det danske land.
 

Inden børnene igen vendte næsen mod Børnehuset var der saftevand og kage.
Color I Color II Color III Color IV